Sådan reserveres både
Det er en betingelse for booking af både, at man er medlem af Sibenik-Rowing.
Bådene kan kun reserveres for en hel uge.
Bådene kan benyttes fra søndag morgen og afleveres rengjorte følgende lørdag senest kl. 17.00.
Det anbefales, at der reserveres mindst 2 både, da der kræves mere end 3 personer til at sætte en båd i vandet, tage den op og sætte den i stativ. Der kan i særlige tilfælde laves anden aftale. Henvend dig til Stig Bjerregård:
stigfb81@gmail.com, mobil +45 51 90 49 37.
Sådan gør du:
Under menupunktet Booking 2024 (som er tilgængeligt for medlemmer) vælges først hvilken dato (søndag) du ønsker at reservere bådene fra. Herefter hvor mange både (ressourcer) du ønsker at booke.
Når du har booket bådene får du tilsendt en faktura på reservationsgebyr, som betales jf. oplysningerne på denne inden 8 dage.
Læs
Betingelser for bådreservation.
Udfyld formularen "Bådkontrakt" for benyttelse af langtursindriggere,
når du har betalt restbetaling og modtaget bekæftelsen på din booking. Indhent samtidig "Klubbens underskrift". Begge indsendes
senest 4 uger før turstart.
Det er naturligvis en betingelse, at der er en langtursstyrmand i båden.