Historie

Roklubben KRKA i Sibenik - sådan opstod samarbejdet

Roklubbens navn udtales noget i retning af "Kirka / Kerke". Det er også navnet på den nærtliggende nationalpark, som er berømt for sine mange vandfald. Roklubben er udelukkende koncentreret om outrigger konkurrenceroning, og kender ikke til vores form for turroning. 

På en langtur I 2018 til Split, Kroatien, fandt vi ved et tilfælde Sibeniks helt utrolige rofarvand. Vi blev straks enige om at undersøge mulighederne for en fremtidig langtur hertil.  Vi kunne samtidig se, at der også var en pæn stor roklub i Sibenik, med en optimal beliggenhed for enden af byens havnepromenade. Dog var der blot ingen i klubben den dag vi var der.

Først året efter begyndte vi for alvor at tale om at realisere vores langturstanker, og gik igang med nogle kontaktforsøg til KRKA. Efter nogle blindspor lykkedes det gennem det lokale turistbureau at få forbindelse til  KRKA’s bestyrelse. Mange e-mails senere og et besøg hos KRKA i 2022 og 2023 er endt i en lejeaftale, hvor Sibenik-Rowing nu har sine 4 både stående på roklubbens indhegnede parkeringsareal. Vi har medbragt eget bådstativ og egen bådvogn til at køre bådene hen til klubbens pontonbro. Årer, veste mv. bliver  opbevaret inden døre i klubben.

(særskilt vejledning herom)

Roklubben som den ligger for enden af havnepromenaden

Et kig ind i klubbens bådhal - Kun outriggere...